Her er mit bedste råd til dig, der gerne vil have flere penge mellem hænderne

Kære læser Påsken står for døren, og det er nu officielt den tid på året, hvor sommerhuse bliver et glohedt samtaleemne. Det er altid dejligt at være rustet til snakken, for helt ærligt, hvem kan lide at ligne et spørgsmålstegn til påskefrokosten. Derfor vil jeg anbefale dig at følge med i vores spalter hen over påsken, hvor vi blandt andet sætter spotlys på netop sommerhuse. Du kan varme op med Povl Dengsøes historie om, at sommerhuspriserne aldrig har været højere. Men nok om sommerhuse. Måske skal du ved påskebordet kaste et blik hen på dine yngre familiemedlemmer, der kunne være midt i 20erne som jeg, og kærligt spørge os, om vi har ondt i økonomien. Det har mere end hver femte unge menneske nemlig, hvilket min dygtige kollega Sofie Amalie Elmelund har skrevet flere artikler om. Jeg synes, det er et skyhøjt tal. Nu kan der være forskellige versioner af, hvornår man føler økonomiske smerter, og hvornår man rent faktisk er presset. Men det ændrer ikke ved, at der er noget, man kan gøre. Så derfor: Kom i gang med at investere. Også selvom det ikke er store summer. Har du råd til at lade være? Måske er du på min alder og tænker, at mit råd er helt tonedøvt. Det forstår jeg godt, hvis din pengepung er presset. Men det har reddet min egen økonomi. Af samme grund ærgrer det mig, at over 75 procent af unge på min egen alder – mellem 26 og 29 år – ikke ejer en eneste aktie eller obligation. Jeg kender flere af jer, der er varsomme. I findes blandt mine venner. I findes endda blandt mine jævnaldrende kolleger. Så jeg hører jeres grunde til at lade være. I mener ikke, at I har råd. Men jeg vil påstå, at I ikke har råd til at lade være. I aner ikke, hvad I skal investere i. Men lad mig betrygge jer med, at det er der ingen, der med sikkerhed gør. Jeg følte heller ikke, at jeg havde råd til at investere, da jeg som 20-årig rev teltpælene op og begyndte på journaliststudiet. På vores introtur købte jeg ét enkelt titurskort i baren. Mere havde jeg ikke råd til. Sagen er bare den, at man skal i gang, fordi det er dyrt at lade være med at investere. Hvis du sætter 1.000 kroner ind på en helt normal konto i banken, kan du være heldig at få to procent i rente. Efter ti år vil pengene være vokset til 1.218 kroner. Hvis du investerer de samme 1.000 kroner bredt i aktiemarkedet, som historisk er kendt for at give et afkast på syv procent om året, så vil du have 1.967 kroner efter ti år. Ergo vil du næsten have fordoblet dine penge på aktiemarkedet efter ti år. Det vil tage 35 år med en rente på to procent i banken. I den tid vil dine aktier være steget til 10.677 kroner. Fortæl mig igen, at du ikke har råd til at investere? Minimér risikoen Jeg er helt med på, at alt ikke er så sort og hvidt som mit regnestykke ovenfor. Aktiemarkedet svinger, man skal ikke investere alt, man ejer, for der er altid risiko for at tabe pengene. Det er sådan set hele pointen – uden risiko ville der ikke være penge at tjene. Men som ung kan man bedre tage risiko, fordi man har mange år til at indtjene et eventuelt tab. Og du kan minimere risikoen. Kig efter fonde, som dækker markedet bredt, så du ikke bliver påvirket, hvis det går skidt for enkelte selskaber. Lidt kækt kunne man sige, at det endda ville være en god idé for selv en række professionelle investorer at shoppe fonde, for studier viser, at ret få lykkes med at skabe et bedre afkast end markedet over længere tid. Hvis du har appetit på risiko, så køb i det mindste aktier i selskaber, som du kender til, forstår og har lyst til at følge. Ikke bare dem, som du hører andre tale om. Held og lykke, og smil til sælgeren i Elgiganten næste gang, du er der. Min vej ind på aktiemarkedet i studietiden var at lange mobiltelefoner over disken. Ugens tip Kom ind på aktiemarkedet så hurtigt som muligt. Jeg startede selv med at sætte penge i enkeltaktier, fordi jeg ikke kendte til andet. Men hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg oprette en månedsopsparing og sætte et par hundrede kroner i fonde hver måned. Mange bække små. Sidstnævnte er også den metode, jeg bruger i dag. Dog med lidt flere penge. Hvad gør du? Fortæl mig det gerne på sist@berlingske.dk Ugens brevkasse Hvis du for alvor skal have styr på økonomien, så er der råd at hente fra Danske Banks cheføkonom Las Olsen. Han guider til en forårsrengøring af privatøkonomien i den seneste udgave af Berlingskes privatøkonomiske brevkasse. https://www.berlingske.dk/dine-penge/her-er-mit-bedste-raad-til-dig-der-gerne-vil-have-flere-penge-mellem